Uld har været anvendt til at varme både får og mennesker med – stort set altid.
Allerede tidligt begyndte jeg at spinne. Fik min første rok da jeg var 23 år, og det er da immervæk et par år siden.
Her ses uldkammene. De ser drabelige ud, og det er de også. Jeg har lavet hylstre til dem i læder, for de kan være ganske farlige. På ulden, der ligger ved siden af, ses tydeligt at der er forskel i længde. Den nederste uldne del (til højre) er underulden og de lange går er overulden (til venstre). De to typer adskilles og ulden behandles hver for sig. De lange hår kæmmes med uldkammene og spindes til kamgarn, og det korte uld kartes og spindes til kartegarn. Kamgarnet består af lange fibre som ligger parallelt. Kartegarnet består af forholdsvis korte fibre, de ligger blandet og indeholder luftlommer, som varmer. Det kaldes kartegarn.
Dette er uld fra et spelsau fåret. Kurven, det ligger i, er lavet af den dejligste dugpil – flettet halvtør, så den bibeholder sin dejlige næsten sorte farve – og duft…
Ja de ser drabelige ud og er det også. Uldkammene
Mange forskellige typer uld kan anvendes. Her er et billede af noget uld fra Simba (det hvide) – Simba er en samojede spids og en dejlig stor uldtot. Han var for øvrigt også en rigtig dejlig hund…. Det blå er er også håndspundet og farvet potteblå – jeg er ikke sikker på at du vil vide hvad det betyder. Men ja, navnet siger det hele – potte – altså natpotte… Nå vi må videre….
Her garn lavet af Gotlandske pelsfår
Her ses uld som råuld, derefter – i den firkantede kurv – som er kartet på kartemaskine og på bordet ulden spundet på rok. Håndkarterne ligger på bordet sammen med haspetræet. Det anvendes til at vikle uldfedene op på.
Min kartemaskine
Min rok – en Ejstrupholm rok eller Riis rok – efter ham der drejede den.
Hejsa kan man få spundet uld hos jer?