Uld og garn

Uld har været anvendt til at varme både får og mennesker med - stort set altid.

Mange forskellige typer uld kan anvendes. Her er et billede af noget uld fra Simba (det hvide) - Simba er en samojede spids og en dejlig stor uldtot. Han er for øvrigt også en rigtig dejlig hund....

Det blå er er også håndspundet og farvet potteblå - jeg er ikke sikker på at du vil vide hvad det betyder. Men ja, navnet siger det hele - potte - altså natpotte... Nå vi må videre....

Uldens gang fra fåret til det dejligste bløde uld er lidt lang. Det starter med råulden, som ses her på billedet:

Dette er uld fra et får som jeg ikke lige kan huske hvad hedder, det må komme senere. Kurven det ligger i er lavet af den dejligste dugpil - flettet halvtør, så den bibeholder sin dejlige næsten sorte farve - og duft...

Her ses uldkammene. De ser drabelige ud, og det er de også. Jeg har lavet hylstre til dem i læder, for de kan være ganske farlige. Ulden som ligger ved siden af, her ses tydeligt at der er forskel i længde. Den nederste uldne del (til højre) er underulden og de lange går er overulden (til venstre). De to typer adskilles og udlen behandles hver for sig. De lange hår kæmmes med uldkammene og spindes til kamgarn, og det korte uld kartes og spindes til kartegarn. Kamgarnet består af lange fibre som ligger parallelt.  Kartegarnet består af forholdsvis korte fibre, de ligger blandet og indeholder luftlommer, som varmer. Det kaldes kartegarn.

Her ses uld som råuld, derefter - i den firkantede kurv - som er kartet på kartemaskine og på bordet ulden spundet på rok. Håndkarterne ligger på bordet sammen med haspetræet. Det anvendes til at vikle uldfedene op på.

Her er min rok:

- og her er min kartemaskine: